Henrik Ibsens skrifter

Justitsråd Hegel har oversendt mig ​direktionens skrivelse af 1. December, hvori udtales ønsket om at måtte få ​opføre mit nye skuespil «En folkefiende».

Den begærede tilladelse meddeles herved på det vilkår at ​omkostningerne ved oversættelsen bliver mig uvedkommende og at ​honoraret således i sin tid udbetales mig uden nogensomhelst afkortning.

Det forventes at ​oversættelsen lægges i en kyndig literatørs hånd og at stykkets indstudering og opsætning foretages med al mulig omhu. Ligeledes må jeg betinge mig at alle ​smårollerne i fjerde akt, ved folkemødet,

Faksimile

udføres af virkelige, dygtige artister og ikke af underordnede personer ved teatret. Jo flere karakteristiske, natursande skikkelser i mængden, desto bedre.

​En svensk tidning, som har givet en oversigt over stykkets indhold, har misforståt en af de optrædende personer, hvilket jeg herved gør opmærksom på. Nævnte tidning betegner nemlig ​«kaptejn Horster» som en «gammel» mand, en «gammel» ven af doktoren, o. s. v. Dette er fuldstændig urigtigt; kaptejn Horster er en ung mand; han er et af «de unge mennesker», som doktor Stockmann siger at han så gerne ser i sit Hus. Det korte replikskifte mellem Horster og Petra i femte akt må spilles således, at man aner et begyndende varmt og inderligt forhold mellem disse to.